Big Bang

Hej og velkommen tilbage til bloggen. I dag beskæftiger vi os med emnet Big Bang.

Nej, ikke dette big bang

Heller ikke dette big bang

Men dette big bang

Jasssssss;))

I vores sidste blog beskrev vi verdensbillederne og hvordan de har ændret sig gennem tiden. Den gren af astronomien, som beskæftiger sig med at opstille modeller for hele universet og dets udvikling, kaldes for kosmos - læren om kosmos, verden. Det er denne del af astronomien vi i dag kigger på.

I dag mener kosmologer og kernefysikere at universet er opstået for ca. 14 milliarder år siden ved en slags kæmpeeksplosion, der senere har fået navnet Big Bang. Dette lyder nok som én stor løgn, men forskerne er faktisk i stand til at gennemføre detaljerede beregninger helt ned til 10^-44 sekunder efter eksplosionen.

Big Bang teorien understøttes af fire meget solide søjler:

1. Big Bang passer med fysikken
2. Urstoffets sammensætning
3. Rummets udvidelse 
4. Bagrundstrålingen

Big bang passer med fysikken

Et stærkt argument for Big Bang teorien er, at kræfter og elementarpartikler har lige netop de egenskaber, der skal til for at kvarker, elektroner og andre partikler fra et meget varmt tidligt univers kan udvikle sig til de kendte grundstoffer, galakser og mennesker. 

Lig efter Big Bang var der kun én kraft i universet, men efterhånden som universet blev kølet ned, udskiltes de fire kendte kræfter. Først tyngdekraften, så den stærke og så blev den svage kraft udskillet. De hidtil fire kvarker blev af den stærke kraft bundet sammen til protoner og neutroner. på dette tidspunkt bestod universet af en suppe af fotoner, protoner, neutroner og andre partikler. 

Teorien har dog også en svaghed, nemlig asymmetrien mellem stof og antistof, da denne asymmetrien ikke har nogen nogen forklaring.

Urstoffets sammensætning
De første grundstoffer der blev dannet var hydrogen og helium. Det urstof, hvoraf galakser, stjerner planeter og mennesker er opstået af er altså en blanding af hydrogen og helium.
Bereginger og analyser af stjernernes spektre viser, at de er opstået af et urstof, der indeholdt ca. 76% hydrogen og ca. 24% helium. Man kunne ikke forstå det, men Big Bang teorien har forklaringen på dette. Efter at kvarkerne er blevet bundet bundet sammen til protoner og neutroner af den stærke kraft, vekselvirker de med hinanden. Protoner omdannes hele tiden til neutroner og neutroner omdannes hele tiden til protoner. Ved meget høje temperaturer er de omtrent lige mange protoner og neutroner, men efterhånden som temperaturen falder, forskydes ligevægten, så der bliver flest protoner. Ud fra fysikkens kendskab til partiklernes egenskaber kan man beregne, at denne ligevægt vil indstille sig, så der bliver ca. 88% protoner og 12% neutroner.

Rummets udvidelse
Astronomerne jar fundet ud af at lyset fra fjerne galakser har systematisk større bølgelængder end tilsvarende lys i et laboratorium. Man kan fx måle hydrogenlinjer i galaksernes spektre, men de er alle systematisk forskudt mod rødt. Det fortolker man som resultatet af den såkaldte dopplereffekt, som skyldes at galakserne bevæger sig bort fra os med store hastigheder. det, at galakserne bevæger sig bort fra os, beviser at rummet stille og roligt udvider sig.

Baggrundsstrålingen
Hvis universet var dannet ved et Big Bang, måtte alt den stråling, der opstod ved denne lejlighed, være der endnu sagde George Gamow i 1948. I 1965 opdagede Robert Wilson Arno Penzias baggrundstrålinge ved et tilfælde. At universet har udvidet sig fra at være meget lille til at være meget stor, betyder at afstandene mellem galakserne er vokset. Det samme gælder bølgelængden af strålingen i universet. Den stråling der opstod da universet var ungt, er her endnu. Bølgelængden er dog blevet større i takt med universets udvidelse. Strålingen er blevet rødforskudt, fordi bølgerne er blevet meget længere.

Vi slutter af med et Big Bang. Tak for alt;)) 

Four, the element, over and out

Fysikkens verdensbilleder

Velkommen tilbage. Dagens emne er fysikkens verdensbilleder.

Verdensbilledet har igenenm årtier ændret sig meget. Den måde vi ser verden på i dag, ville for flere tusinder af år siden være helt uhørt. 

Det ægyptiske verdensbillede

Et af de første forsøg på at beskrive verdens opbygning finder vi hos ægypterne ca 4000 år før Kristi fødsel. Deres verdensbillede var mytologisk med guderne i centrum. Når egypterne forklarede fænomener, var guderne altid involverede. De forklarede eksempelvis dag og nat ved at solen hver morgen fødes af Nuts skød for om aftenen at blive opslugt af hendes mund. 

I Ægypten havde man ikke brug for astrologi, da kongen var en gud, der sikrede venskab med de højere magter. Derfor frygtede ægypterne ikke planeternes indflydelse modsat andre eksempelvis babylonerne. 

Det græske verdensbillede

Modsat ægypterne forsøgte den græske filosof Aristoteles at five en fysisk forklaring for alle de fænomener han så. Aristoteles mente at verden bestod af fire elementer; jord, vand, ild og luft. Ved at iagttage et brændende stykke træ fik han sin påstand bekræftet. Når træet brænder ser man ilden komme frem, luften gå bort som røg. Vandet forlader sydende det brændende træ og jorden bliver tilbage som aske. dermed er alle fire elementer inkluderet. 

For Aristoteles jordkloden verdens centrum og derfor alle tings "naturlige sted". De tunge elementer vil derfor søge mod det tunge sted. Aristoteles kalder disse bevægelser for elementernes naturlige bevægelser. Han prøvede på den måde at forklare det vi i vores dage vil kalde for tyngdekraften. 

Aristoteles mente ikke at planeterne bestod af hverken ild, vand, luft eller jord, og han fandt derfor et femte element til at beskrive disse. Det femte element kaldte han for æteren. Planeterne bevægede sig ikke på samme måde som andre elementer. hver af dem har sin sfære, der nærmest er en kugleskal med Jorden i centrum. Når sfæren roterer, følger planeten med, og det ser ud til at bevæge sig i en cirkel. planterne bevæger sig omkring Jorden med konstant fart. Aristoteles verdensbillede er senere hen blevet kendt som det geocentriske verdensbillede. 

Det kopernikanske verdensbillede

"Jordcentret er ikke universets centrum, men kun centrum for tyngden og månesfæren. Alle sfærer drejer sig drejer sig omkring Solen som deres midtpunkt, og derfor er Solen universets centrum"

Dette skrev polakken Nicolaus Kopernikus i sit hovedværk "om himmelsfærens drejninger" og dette citat ændrede verdensbilledet. ikke alle accepterede teorien om at solen var universets centrum. For det første kunne man forholde sig til at månen bevægede sig omkring jorden, når planeterne bevægede sig around the sun. For det andet kunne teologerne aka de kloge mennesker ikke forstå at Guds skaberværk, Jorden, ikke længere var verdens centrum, men kun et himmellegeme ligesom alle de andre planeter som Jupiter. Astrologerene, aka nogle andre kloge mennesker, havde også et problem. Hvorfor skulle planeterne øve indflydelse på Jorden, når det var solen de kredsede om. 

Kopernikus havde også selv et problem med sin teori. Hvis Jorden bevægede sig i forhold til solen og stjernerne, skulle man kunne se stjernerne flytte sig på himlen i årets løb. Tycho Brahe, en dansk astronom og astrolog, ville udfylde hullerne i Kopernikus´ teori og prøvede derfor at måle retningsændringen for stjernerne. Han kunne ikke måle den og konkluderede derfor at Kopernikus´ verdensbillede var ukorrekt. 

Det tychoniske system 

Tychomanden udviklede selv en teori om planeternes bevægelser, og den kaldes for det tychoniske system. han fastholdt at Jorden var verdens centrum og at Solen derfor kredsede omkring Jorden, men han accepterede at de øvrige planeter kredsede omkring Solen. Hans teori var således et kompromis mellem Kopernikus og den aristoteliske fysik. Da Jorden stadig var centrum i Tychomandens verdensbillede blev den accepteret af kirken og dermed var den ikke et problem. 

Tychos elev Johannes Keppler brugte tychos viden og resultater til at fremsige tre love, der senere kom til at få stor betydning for måden vi ser universet på. 

Newtons gravitationslov

Efter at Keppler havde fremsat sine love, var man i stand til at beskrive og forudsige præcist hvordan planeterne bevæger sig. Men hvorfor de gør det, kunne man ikke sige noget om. Først med Isaac Newtons #NewMan teori om massetiltrækningskræfter fik man en model, der kunne forklare det. Historien går på at #NewMan så et æble falde til jorden. Hans teori var at æblet faldt fordi jorden trak i det med en kraft. 

Hans tanke var ikke revolutionerende, men da han overførte det til himmellegemernes bevægelser var det en helt ny tankegang. han forestillede sig blandt andet at Jorden påvirkede Månen med en tiltrækningskraft. denne kraft fastholdt Månen i sin bane. Hvis månen et øjeblik stod stille, ville dne falde ligesom æblet. 

Alle masser påvirker hinanden med tiltrækkende kræfter, tyngdekræfter. Kraften F mellem to legemer er omvendt proportional med kvadratet på afstanden og ligefrem proportional med legemernes masser: 

Verdensbilledet i dag

Solen og planeterne har altid været vigtige, mens stjernerne har været oversete. Man troede ikke at stjernerne bevægede sig, men det har man den dag i dag fundet ud af at de gør. Man har også måtte opgive forestillingen om at Solen var verdens centrum. I dag betragter man hverken Jorden eller Solen som verdens centrum. Solen har vist sig bare at være endnu en stjerne. den måde hvorpå vi ser verden i dag, kaldes for det heliocentriske verdensbillede. Her er solen i centrum, og det ser således ud. 

Det var alt for i dag. Vi håber at i har nydt vores flotte beskrivelser og især vores ekstraordinære gifs. 

Four, the element is out ;))

Fysikkens sprogbrug

Velkommen tilbage til bloggen. I dag beskæftiger vi os med fysikkens sprogbrug.

Når man regner med fysiske størrelser, som for eksempel densitet, også kendt som massefylde, bruger man ofte et symbol. Det gør man for at spare tid, men også fordi at det er alt for besværligt at regne med hele ordet. Hvis vi tager densitet som eksempel ser formlen sådan ud:

  

Men denne formel er i praksis alt for besværlig at regne med. Derfor omskriver vi den ved at sætte symbolerne for de forskellige fysiske størrelser ind. Den kommer derfor til at se således ud: 

Life is now a lot easier than before

Alle fysiske størrelser har et symbol, ligesom i det ovennævnte eksempel med densitet. Så tænker du sikkert: hvordan skal jeg kunne huske alle dem? Men bare rolig, det har vi også tænkt (som Freder sagde, hun kan ikke finde ud noget) og derfor har vi lavet en lille liste til at hjælpe. Vi har helt selv lavet den og SLET IKKE taget den fra bogen Vejen til Fysik C side 255

Det var alt for dagens blog. Forhåbentlig er i blevet klogere på fysikkens sprogbrug og kan finde ud af noget (modsat Freder). 

Adios amigos. 

Velkommen

Hej og velkommen til vores blog!
Vi er 4 sprogelever fra Esbjerg Gymnasium, der har valgt at lave en fysikblog. Selvom vi ikke er gode til det, håber vi, at I lærer noget.

Betül Alp (Betüla):
Hej, jeg er en pige #girlpower, og er 18 år gammel. I min fritid kan jeg godt lide at se serier og film - en af mine favoritter er Grey's Anatomy. Den giver mig 'the feels'.
Random fact: Grey's anatomy er ikke kun min favorit - det er også mit liv.



Frederikke Lohse-Lind (Freder):
Hrellu, jeg er 17 år gammel, og kan ikke rigtig finde ud af noget (:( ). I min fritid kan jeg godt lide at snakke med min kanin, Pippin og se Rupaul's drag race. Det giver mig 'the feels'.
Random fact: Jeg har mange sønner...



Maiken Thorsager Jensen (McThorsager):
Hallo, jeg er 17 år gammel. I min fritid dyrker jeg meget håndbold, og det er sådanset det eneste, jeg gør med mit liv. Det er faktisk en løgn. Jeg kan også rigtig lide drenge (Booty, Connor & Ashton). De giver mig 'the feels'.
Random fact: Mit navn er faktisk ikke Maiken - men Kinkykonge.



Naija Firelake:
Hellooo, jeg er 16 år gammel (bby). Jeg er the squad's baby. I min fritid er jeg addicted til fluff (nomnom) og min instagram: https://www.instagram.com/naijanielsen/ (follow me)
Random fact: Jeg er også addicted til dyre mærker og alt, der glitrer.